Sikket et forår der er i gang her på Hagelsgaard. Alle kælvinger er gået godt hos køerne, der er blevet podet 1.800 æbletræer, ærter og havre er blevet sået, og vi er nu igang med det sidste markarbejde inden køerne skal på græs igen.
Både Alma og Oskar er nu ved at være så store, så de kan tage del i opgaverne. Det skønt at have dem med ude, og se hvordan de suger oplevelser til sig. Det er dog tvivlsomt om arbejdet med at samle sten bliver ved med at være sjovt. I år samlede vi på én mark (3 ha) 8 frontskovle med sten. Man forstår godt, hvorfor den her jord er noget af det sidste, der er blevet dyrket op.
Såning af ærter og havre kom vi igang med i god tid i år, da der var en periode med tørt vejr i slutningen af marts. Her fik vi ærterne i et rigtig godt såbed. Vi går i disse dage og venter på, at de dukker op af jorden. Havde det nuværende vejr været mere tjeneligt, så kunne det godt være, at vi burde have lavet en blindharvning over den .
Den “Nye” Case er simpelthen en fornøjelse at køre med. Den kører så meget mere stabilt end vores Deutz, når der skal laves hårdt markarbejde. Man kan langt bedre holde til de lange dage i førerhuset, når man sidder i sådan en velbygget maskine. Ja, der kom meget godt ud af 80erne.
I år har vi haft vores ungarbejder Trine til at hjælpe i marken. Trine vil gerne være landmand, så for at hun får noget af det vigtige viden med, har hun i år fået de første instrukser i at pløje, såvel som hun har lært at harve i krog. Det sidste krævede lige lidt tegning på et stykke papir over frokostbordet, men hold da op et fint såbed der kom ud af det bagefter!
I år er det blevet til en enkelt tur på værkstedet efter at Casen punkterede i marken. Livet som landmand er nu meget forskelligartet, og nogle gange skal man lige minde sig selv om, hvorfor man gør det. Det er f.eks. når man står lørdag aften i stormvejr og skal have hjulet af en traktor midt ude på en mark. Men af kom hjulet og bonden endte i sin seng! I samme dur var vi nødt til at have hjælp af den lokale maskinstation, da vi satte os ubehjælpeligt fast med Deutzen, imens vi hjalp vores nabo. Oskar synes nu det var meget underholdende, især da morfar kom og grinede lidt af situationen.
I gårdbutikken har den stået på æbletræspodning siden starten af marts. Desværre var vores grundstammer noget forsinkede, så vi haft meget travlt med at nå alle træerne. I år har Alma været med meget, og har imens far har arbejdet fornøjet sig med at male og tegne. Nogle gange må man slå sig lidt mere løs udenfor end indenfor, så det har været rigtig godt for alle.
D. 16.04.26 fyldte Mads’ morfar 85. Ved det sædvanlige telefonopkald til Vendsyssel, bliver man gang på gang mindet om, at det vi går og gør heroppe, binder os sammen på tværs af generationerne. Det første bedstefar spørger om er” Nåhh, er I klar til sommerferie?” ….. underforstået, er I blevet færdige med alt det, vi lige har beskrevet herover…. Vel vidende, at det er vi ikke. Så får man en god snak om arbejdet, og får nogle gode råd om, hvad man skal gøre anerledes. Af råd, som vi har fået fra Mads’ bedsteforældre, som vi ikke har læst andre steder er følgende:
– Lad være med at fodre køer, som skal kælve for meget. De får problemer med at kælve.
– Havre kan blive til rigtig god ensilage, hvis det bliver taget lige efter det er skredet igennem.
– Hvis du døjer med at pløje en gammel brakmark, så sørg for at harve den virkelig hårdt inden.
– MANGE tips og tricks til at pløje ordentligt.
– En kæp af tjørn er rigtig god, hvis man har en tyr, som gerne vil stange.
– og vigtigst af alle råd: “Det kan blive vage tider….” Man skal ikke være bange for at gøre noget radikalt eller tage chancer, men man skal altid sørge for, at der er et godt fundament at falde tilbage på. Det være sig en foderreserve til køerne, såvel som nok på bankbogen og driftsbudgettet til at man kan tåle nogle hårde økonomiske slag.
Det er fantastisk stadig at have sine bedsteforældre, såvel som forældre, som forstår hvilket liv vi lever.