2025 – Uge 42
Så fik vi sået rug. Det var egentlig ikke meningen, men efter rådslagning blev vi enige om, at efterafgrøderne på ærtemarken slet ikke var kommet optimalt. For at få udnyttet det kvælstof ærterne har samlet op, måtte vi rykke hurtigt og få etableret rugen inden oktoberregnen for alvor satte ind. Indtil videre kommer rugen godt, så nu krydser vi fingre for en god avl.
For køernes vedkommende lakker udendørssæsonen mod enden. Det har været et godt år for dem udenfor, og alle dyr ser sunde og raske ud. Inden længe kommer den årlige overvejelse om, hvem der skal blive og hvem der skal slagtes. Som sædvanlig er det ikke en nem beslutning.
Æblerne gav ikke helt så meget som ventet i år, men vi har da fået solgt nogle af dem til lokale ciderentusiaster. Så vi klager ikke. Insekter har dog været en udfordring i nogle sorter i år.
Selvom nogle efterafgrøder er mislykkedes, er andre lykkedes over alt forventning. På havremarken ligger der nu et tykt lag cikorie og kløvergræs. Det er så flot og pænt, at vi kraftigt overvejer at udsætte såning af ærter et år, og i stedet så vårbyg i stedet. Mere herom senere.
Lige nu er Mads ved at læse bogen “Ude for Uden” af Niels Krause Kjær. Det er for os her på gården en lidt vemodig, men også bekræftende læsning om tiden der var engang, og som stadig er her i det små. Vi kommer naturligvis ikke tilbage til fordums landbosamfund, men for os, er det stadig en gave, at vi hver dag kan give lidt af dét, som vores liv indeholder, videre til vores børn og andre som måtte høre/læse med. Så længe nogen fortsat vil lære deres børn, hvordan man lægger en grime på en ko, pløjer lige, kalker, kløver brænde, bakker med en vogn, skifter olie, laver hø mm., så forsvinder kulturen ikke.
2025 – Uge 36
Så kom høsten i hus, og det er gået over alt forventning. Vi var meget skeptiske overfor hvad vi måtte få hjem af udbytte i særligt havren. Ærterne var vi lidt mere sikre på, men der blev stadig bidt negle, da mejetærskeren satte skærebordet i afgrøderne. Resultatet blev følgende:
– Ærterne: 200 hkg. på 5 ha = 40 hkg. pr. ha.
– Havren: 150 hkg. på 5 ha. = 30 hkg. pr. ha.
Da havren ikke var gødet, var det langt over forventningen. Så der var grund til fejring!
Med efterafgrøderne var det lige modsat.
Hvor havren havde et mindre udbytte, stod den undersåede cikorie og kløver til gengæld enormt godt.
I ærterne fik vi nogle gevaldige lektioner i, hvor vanskeligt ærtehalm kan være at behandle, selv når det er blevet snittet. Vi måtte fræse og tromle inden vi overhovedet kunne så, og selv da slæbte det. Til næste år tager vi Mads’ morfars tip om at skrælpløje uden forplove i brug, og får det halm vendt ordentligt ned..
2025 – Uge 27
Tørke til trods, så får vi foder nok til vinteren. Det er mange uger siden sidst, men det skyldes primært travlhed i marken. Vi har nu bjerget 45 baller græsensilage af forventeligt høj kvalitet, og 15 baller af det bedste hø, vi endnu har prøvet, imens vi har haft Hagelsgaard. Vi er endnu ikke i mål med foder, men det kommer vi om nogle uger, når vi laver helsæd af vores byg, og eventuelt tager et slet græsensilage mere.
Herudover går det lige så godt med vores ærter, som det går sløjt med vores havre. Ærterne bærer tilsyneladende rigtig fint, men havren kommer formentlig kun til at give 15 hkg. pr. ha. Til gengæld bør ærterne ligge på de 35 hkg. Igen tilskriver vi primært problemet til det meget tørre vejr. Men såfremt vi får det høstet rimeligt, så skal det nok gå i ca. 0 ved årets udgang, som planlagt.
Solveig og Leif (Julies far og mor) er igang med at eksperimentere med skovlandbrug i vores ældste æbleplantage, og det ser alt sammen meget lovende ud! Kartoflerne, som nu står imellem æbletræerne lader til at trives, og lader sig ikke påvirke af træernes nærhed. Herudover står træerne i marken også godt, når man ser bort fra hhv. harer og mosegrises hærgen her og dér.
Sidst men ikke mindst, har vi netop aflagt skatteregnskab, og i år har vi for første gang afleveret et positivt regnskab efter renter og afdrag! Det kan altsammen tilskrives planteskolen, der landede et solidt overskud sidste år. Dette kan kun lade sig gøre, takket være vores gode medarbejdere Ditte og Trine, og den store støtte fra familien, når Alma og Oskar skal passes i de travle perioder. Tak for det!
2025 – Uge 21
Tørke, køb af “ny” traktor og salg af køer. Nu er der heldigvis sat regn på vejrudsigten, men solen og det varme forår er efterhånden ved at blive en bekymring på Hagelsgaard. Efter gennemgang med Mads’ far, er vi enige om, at der ikke er sket nogen tørkeskade på korn og ærter endnu, men at det begynder at trænge til vand. Heldigvis er vores jord af en god beskaffenhed, som holder godt på fugten. Især de steder hvor vi har haft meget kløvergræs, kan man godt se effekten. De øvrige steder holdes oppe af det høje lerindhold i jorden.
Græsset til køerne er mere kritisk nu. Væksten begynder at gå i stå, og græsset sætter frø for tidligt. Lige nu venter vi lige og ser hvad den kommende uge bringer af regn, men herefter skal vi have det klippet af til ensilage. Engen er slet ikke, hvor den burde være, men græsset her, kan vi formentlig hente senere på året så. Det ville blot være dejligt at kunne bjerge det som hø.
Når der ikke er nok græs, så må man glæde sig over de skyhøje noteringer på kvæg lige nu. Det har gjort, at vi har kunnet afsættet nogle af vores køer til en kollega fra Simmelkær. Det varmede godt på kistebunden, samtidig med at vi nu nok skal komme igennem vinteren, med det foder markerne giver.
Som den store nyhed, har vi købt en “ny” traktor. En 82 hestes Case IH 844XL fra 1986. Maskinen er den samme, som var på ejendommen, inden vi fik vores Deutz 5080D.
Det har været en svær beslutning, at tage så stor andel af vores driftsoverskud ud til dette, men beslutningen har været rigtig. Dette ud fra nogle observationer vi har gjort om Deutzen i foråret, hvor den har været på hårdt arbejde. Når Deutzen skal arbejde hårdt i vores forpagtede jord, kan man godt mærke, at det den primært er bygget til lettere opgaver. Motoren kører såmænd fint nok, men gearkasse og lift har ikke lydt, som om det var noget, man skulle gøre i tusindvis af timer.
Så nu har vi købt en arbejdshest, der jf. Mads ikke skal lave andet end det hårde markarbejde, således at Deutzen kan gøre det dén er bedst til. Valget har hele tiden bevæget sig omkring en traktor fra 80erne, ud fra ønsket om at få en driftssikker, stærk og økonomisk traktor til rimelig penge, og her er der ikke meget, som slår Case IH 844 XL.
Den “nye” traktor på gården. 82 heste fra dengang mor og far var drenge.
Deutzen er nu sikret imod stenslag, som tidligere har kostet 7.500 kr. ex. moms. Klar til græsarbejde!
2025 – Uge 18
Så kom køerne ud, og vi går den rolige tid i møde her på Hagelsgaard. Der mangler blot at blive muget ud i stalden og gjort rent, så siger vi endeligt farvel og tak til vinteren og goddag til udelivet for alvor.
Den rolige tid er altid tidspunktet for overvejelser om hvordan det går på Hagelsgaard, og hvordan vi kan gøre tingene bedre.
– Og definitionen af “Bedre” her på gården? Det er meget enkelt. Det er et endnu mere positivt skatteregnskab. Når det kommer til at drive en gård, er det et punkt, som vi ikke går på kompromis med. Idealer må ikke konflikte hermed, da vi så ellers ville være bedre stillet med bare at slagte køerne, forpagte jorden ud, lukke planteskolen og ligge i hængekøjen. Med andre ord, så arbejder vi ikke gratis eller for idealer, som ingen andre reelt sætter pris på, når det kommer til stykket.
Nogle ting går godt, og skal bare gøres bedre. Andre ting går OK, men kunne godt trænge til forbedring.
Går godt:
Planteskolen har leveret det til dato største resultat, med en nettoprofit langt over det forrige år. Vi har gode dygtige medarbejdere, som i princippet kan drive hele produktionsapparatet. Vi skal blive bedre til:
- Lagerstyring: Nu har vi introduceret et sindrigt system, hvor kontrol imellem rækkerne kører på hhv. navngivning af træerne, markeringspæl med sortsnavn, forskellige farver imellem sorterne og sågar entydig nummerering af hver enkelt træ. NU skulle Mads gerne være færdig med at bruge mere tid på identificere træerne i vinterkulden end på at grave træerne op. Med det nye system, skulle Mads gerne kunne lægge en ordre til vores ungarbejdere, som derefter kan gå op og grave træerne op, uden at Mads skal gå rundt med lommelampe om aftenen herefter.
- Mosegrise. Der pågår en systematisk udryddelseskrig imod disse, som vi forventer at vinde.
- Afsætning: Det største smertensbarn. Vi må desværre konstatere, at ca. 900 cidertræer ikke var salgbare i år eller sidste år, så disse destrueres inden længe. Til gengæld er alt i de mest kendte sorter for længst udsolgt. Lige nu er det største spørgsmål, hvordan vi kommer yderligere ud til de kunder vi skal have, samtidig med at vi får håndteret selve salgsarbejdet på en effektiv måde, således at Mads ikke skal bruge så mange timer herpå.
- Fremadrettet laver vi kun få cidertræer uden bestilling herpå.
- Til gengæld har vi produceret langt flere af de kendte sorter til denne sæson.
- Salgsstrategien skal Julie og Mads have gennemgået og optimeret inden næste sæson. En af overvejelserne er, hvordan vi kan bruge vores medarbejdere i dette arbejde.
Træerne kommer godt fra start i planteskolen.
Kornavlen gav sidste år et flot resultat, og den nuværende sæson ser ud til at pege samme retning. Gode priser og lave udgifter til maskiner mv. gør at vi, når arbejdet gøres op, forhåbentlig kan se frem til et fint resultat.
- Afsætning: Kan vi få mere for kornet? Dette skal Mads have undersøgt ift. aftagere.
- Markarbejdet: Som nævnt i uge 16, så er der punkter, hvor vi i år er blevet klogere. Dertil kommer udgifter til høst og tørring, som måske kan minimeres.
- Hjælp fra ungarbejderne. I år har vi ikke benyttet os ret meget af dette, og Mads overvejer, hvordan vi kan inddrage dem noget mere. Det er altid vanskeligt pga. sikkerheden omkring arbejdet med traktorer, som vi tager yderst seriøst her på gården.
Oskar inspicerer om havre og udlæg kommer godt nok frem.
Går OK, men kunne godt trænge til forbedring:
Køerne. De kære køer giver fortsat kun et beskedent overskud, når man sammenligner med arbejdsindsatsen. Havde det ikke været for deres sekundære værdi ift. afgræsning af kløvergræs såvel som den enorme menneskelige værdi de repræsenterer (Se 2025 – uge 16 og billedet herunder), så ville deres dage på Hagelsgaard være talte.
- Afsætning ved stalddørssalg. Dette giver fortsat ikke bedre afregning end direkte afsætning til slagteriet. Og dertil skal lægges en hel dag, som bruges på afhentning mv. Det er dejligt at have vores trofast kunder, som sætter pris på kvaliteten. Men vi overvejer om prisen er høj nok ift. arbejdet der er hermed. Prisen bliver sandsynligvis hævet igen, primært for at tage hensyn til den tid, vi bruger herpå.
- Døde kalve og manglende befrugtning. For indeværende mangler vi fortsat tre kalve ift. hvad vi havde regnet med. 1 kalv døde i foråret grundet en menneskelig fejl, og to kvier er formentlig ikke drægtige. Den lave drægtighed vil vi løse ved at bruge flere penge på en mere “moden” tyr, som ikke skal bruge en sæson på lære håndværket. Tabet ved de manglende kalve kunne let opvejes ved denne tyr.
- Generelt lavt bytteforhold. Uanset hvordan man vender og drejer det, så giver den nuværende model ikke ret stort udbytte for det økologiske højkvalitetskød vi producerer. Dette medfører, at der er lange udsigter til at køerne vil kunne finansiere en ny stald, endsige et nyt tag på den eksisterende. Dette betales primært at planteskolen lige nu. Enten skal vi finde nogle bedre afsætningsmuligheder, eller minimere udgifterne til produktionen. Begge dele kigger vi kontinuerligt på, men indtil vi finder løsningen herpå, er det urealistisk at udvide produktionen til mere end hvad det eksisterende staldanlæg kan bære. Desværre. Return to Scale eksisterer ikke, når man tager højde for staldbyggeri.
Alle nyder, at køerne er kommet ud.
2025 – Uge 16:
Imens regnen trommer imod ruderne kan vi sidde indenfor og nyde, at forårssæsonen er forløbet virkelig godt! Den sidste mark blev sået færdig onsdag aften med udlæg, og tromlet herefter. Nu er det op til moder natur at få den årlige rytme til at gentage sig nok engang. Når man selv har stået med fingrene i jorden, bliver man om noget endnu mere forbløffet over magien ved at se, hvordan en tilsyneladende gold mark i løbet af kort tid omdannes til et frodigt hav af grønne spirer. Små sårbare grønne spirer, der igen danner grundlag for hele vores eksistens, om vi vil det eller ej. Og har man først prøvet at være ramt af alvorlig tørke, føler man om noget endnu mere, hvor små vi faktisk er, når naturen ikke vil som vi. Det kan nogle gange være nogle grumme lektioner man får, men det giver samtidig nogle sunde referencepunkter at sammenholde andre udfordringer med. Vores største håb er, at vores børn også vil forstå dette, når tiden nærmer sig, da det for os er en af de største gaver ved at bo og leve som vi gør. Nogle af de ting, vi husker meget tydeligt er f.eks:
- Tørken i 2018 sidder stadig tæt på i vores erindring her på gården. Det år måtte vi sige farvel til halvdelen af vores køer.
- De voldsomme regnmængder i vinteren og foråret 2020 og 2024 er også svære at ryste af igen. De år havde vi meget vanskeligt ved at få sået forårsafgrøder.
- Tørke i 2023, hvor vi havde store problemer med at skaffe foder nok. Det lykkedes, men kun takket være ihærdig indsats med anskaffelse af hø mm.
Vi håber bare, at vi med vores nuværende markplan (se 2025-uge 7) har gjort os selv lidt mindre sårbare. Der er trods alt en del mere jord under vores bedrift nu, af meget forskellig karakter. I de tørre år, burde vi kunne bjerge foder på engene, og supplere op med ærter og havre. I de våde år, vil der i hvert falde være nok græs til dyrene, så vi kan koncentrere os om at få korn og ærter ind i rette tid.
Lidt overvejelser efter forårssæsonen, som vi skal huske til næste år:
- Fremover skal der altid harves, inden pløjning. Godt nok koster det ekstra i diesel, men plov og traktor går meget bedre, og dækker bedre. Det er godt nok marginaler, men vi får at se senere på året, om ukrudtet tager overhånd i ærterne.
- Inden såning skal der fremover altid tallerkenharves eller smuldrerharves på en forårspløjet mark, såfremt der skal sås noget, som fordrer en tæt stub (Ærter, græs mv.). Forskellen ses meget tydeligt.
- Hvis man vil undgå besøg af venner og naboer, da begynd blot at samle sten på marken, og alle holder sig pænt på afstand.
Den gamle Ford 3000 gør det fantastisk, når der skal sås udlæg. Og airconditionen i den fungerer upåklageligt!
Der tromles og samles sten. På 2 ha. samlede vi 4 frontlæsserskovfulde. Alma hjalp flittigt til.
Alma hjalp med at vande græsmarken med vand fra et lokalt vandhul, vi døjer med.
2025 – Uge 14:
Søndag aften var familien og mormor og morfar forsamlet til fejring. Nu er forårssæsonens arbejde ved at lakke imod enden. Det har som altid været et hektisk forår. Vejr og vind har i den grad været med os de sidste fire uger. Så meget at selveste DR kiggede forbi med et indslag til “Vores Vejr”, hvor vi fik lov til at brillere i 1,5 min. omkring podearbejde. Et dejligt afbræk i de sidste fire ugers lange dage.
Vores Vejr – 31. MAR 2025 18:55 | Se online her | DRTV
Foråret er historisk altid den travleste tid hos os, med både podning, såning og kælving/slagtning i fuld gang. Derfor er det altid en lettelse, når vi om nogle uger sender køerne på græs, og der bliver mere tid til familie og venner igen.
Mht. podning har vi i år skåret ned på cidersorterne og op for spiseæblerne. Dette som et simpelt resultat af udbud/efterspørgsel. Fremadrettet laver vi primært en “genbank” til cidersorterne med 10-20 stk. af hver sort og til gengæld væsentligt flere af spiseæblerne. Bl.a. Holsten Cox, har vi lavet over 400 stk. af. Podningen er igen i år blevet lettet gevaldigt af, at vi har taget nogle af egnes unge mennesker ind til at hjælpe med arbejdet. De lærer et håndværk, imens vi får en stor hjælp i det praktiske omkring podearbejdet. Således kan man efter en fuld sæson hos os højest sandsynligt pode sine egne æbletræer. Dette samtidig med at der bliver hygget indenfor i podeværkstedet til lyden af P3 og duften af podevoks.
Såning er gået intet mindre en forrygende, med perfekt forårsvejr. Koldt og tørt, med frost om natten, der har “arbejdet” med lerjorden, således at den lettere kan bearbejdes. Lige nu titter ærter og korn op, og vi er nu begyndt at bede efter regn til græs og korn.
Statistikken for ugerne er følgende:
– 2450 træer podet. Tak for hjælpen til de unge mennesker, som hvert år stiller op til endnu en gang snitten og binden! Forude venter nu lugearbejdet i planteskolen.
– 12 ha. pløjet, sået og tromlet.
– 6 kalve født. 1 døde efter tre dage, en anden (361) glimrede ved sit fravær i et døgns tid, hvor vi ledte intenst efter den i vores skove.
– 600 kg. kalvekød solgt til vores private kunder. Alma hjælper her Bedstemor med at pakke deres portion ned.
2025 – Uge 10:
Så kom sæsonen virkelig igang. I den forgange uge har vi (tak Svigerfar Leif!) pløjet de fleste af markerne til forårsafgrøderne og er nu i fuld gang med såningen. Vejret er mildest talt med os idag, med “højt vejr” som Mads’ gamle lærermester Knud siger, når solen skinner, og der er tørring i luften. Vi har prioriteret at få sået ærterne så hurtigt som muligt, for at drage nytte af deres mulighed for at spire i den stadigt kolde jord. Herefter står den på såning af havre med udlæg af efterafgrøder, og til sidst vårbyg med kløvergræsudlæg hjemme ved vores egen ejendom.
Derudover har vi nu lavet de første 1.100 træer i planteskolen, og satte ny rekord med 507 producerede træer på én dag.
Første træk i det nyforpagtede jord. En lidt speciel følelse at tage hul på.
Så bliver der sået ærter, og det kører bare! Utroligt hvad den lille traktor med 75 hk. kan klare.
2025 – Uge 7:
Det er stilhed før sæsonen går i gang for alvor. Der har været tid til at lave markplanen endelig færdig, nu med den ekstra jord, vi har forpagtet inde ved Vium. Alt såsæd er bestilt, inkl. en masse efterafgrøder, som vi i år forsøger at underså, allerede i foråret efter god vejledning fra Innovationscentret for Økologisk Landsbrugs anbefalinger på deres hjemmeside. Så i år kommer der eksotiske ting i vores marker som cikorie, Alm. Katost, honningurt, kællingetand og rajsvingel. Altsammen skal give vores jord bedre forudsætninger for at klare klimaforandringerne, såvel som holde på de næringsstoffer, vi som økologer så dårligt kan tåle at miste!
Vores overvejelser omkring efterafgrøderne bunder i, at vi gerne vil:
1) Rode så lidt i jorden som muligt. Jo mindre vi roder, jo mere ro får særligt svampe og regnorme, som bidrager til jordens frugtbarhed, sammen med bakterier (Der er lidt mere ligeglade med jordbearbejdning). Vi pløjer stadig, og bliver ved med dét af hensyn til ukrudtet, men hvis vi kan undgå at køre ud i marken to gange på en sæson, så gør vi dét.
2) Fiksere så mange af næringsstofferne i jorden som muligt til næste år, og også gerne servere dem så let som muligt for de kommende afgrøder. Det gør man bedst med efterafgrøder, som suger alt næringen til sig i efteråret, hvorefter det hele ligger klar i jordens øverste lag. Derfor har vi også prøvet at finde nogle efterafgrøder, som får dybe rødder, og dermed kan suge næring op længere nede.
3) Undgå kløvertræthed. Da vi har så meget kløvergræs i vores sædskifte, må vi med efterafgrøderne undgå diverse kløversorter.
4) Undgå sædskiftesygdomme ved bælgfrugter.
5) Hjælpe med at skabe luft og afvanding i jorden ved at efterlade en masse rødder, som kan blive til forrådnet plantemasse.
6) Eventuelt fiksere kvælstof fra luften, således at vi kan få så meget af dette med til året efter.
7) Give næring til insekter i perioder, hvor det mangler (Efteråret)
8) Give ukrudt konkurrence efter høst.
Havren:
Særligt i havren 5,5 ha. prøver vi noget nyt med denne blanding af efterafgrøder, der skal sås ud umiddelbart efter havren selv. Det giver mere travlhed i starten af sæsonen, men til gengæld så kan vi læne os tilbage, når der er høstet og bjerget halm. Ligeledes risikerer vi ikke, at vi ikke kan komme til at så efterafgrøder rettidigt i sensommeren.
– 10 kg. Alm. Kællingetand. (Kvælstoffikserende, som breder sig over et stort areal)
– 4 kg. Alm Katost. (Kraftigt forgrenet pælerod, som giver et dybt og tæt rodsystem.)
– 20 kg. Cikorie. (Dybdegående rødder, som både lagrer masser af næringsstoffer, såvel som løsner komprimeret jord)
– 30 kg. Rajsvingel. (Den store næringsstofsuger. Denne skal gerne stå for hoveddelen af kvælstoffikseringen)
– 4 kg. Honningurt. (Danner masser af plantemasse, og insekterne er glade for den)
Ærterne:
I ærterne er vi lidt mere traditionelle, med en blanding, som sås ud efter høst. Vigtigt er dog, at det bliver udsået i ordentlig tid, så vi fanger alt det fine kvælstof fra ærterne rettidigt.
– 30 kg. Olieræddiker og 20 kg. Gul Sennep. (Hvis de kommer rigtigt igang, så suges der masser af næringsstoffer til det kommende år, såvel som at ukrudtet bliver holdt nede.)
– 4 kg. Honningurt. (Danner masser af plantemasse, og insekterne er glade for den)
Herunder hvordan efterafgrøder ser ud på Hagelsgaard, når det er rigtig fint.
Her fra i år. Det groede ikke helt så meget som ovenfor, primært fordi vi først fik sået d. 3. september sidste år. Men lidt er der da til næste års vårbyg.
Herunder noget af vores forpagtede engareal. Det står som sædvanligt halvvejs under vand på denne tid af året, men til sommer håber vi igen på at kunne høste en masse højkvalitetshø til vores køer. Det er både godt for biodiversiteten og klimaet at kunne høste foder på de skønne arealer år efter år.
Herunder Julie og Alma ved Gravhøjen, og stuehuset i baggrunden. Stilletid i mark og stald er lig med familietid her på Hagelsgaard
Herunder markplanen, og mulighed for at downloade den, hvis man har interesse i at se, hvad vi skal dyrke. Som det fremgår, er der rigtig rigtig meget græs hvert år. Dette var faktisk ikke planen, men med en økologisk bedrift er det faktisk vanskeligt at undgå græs i mindst 1/3 af omdriften, hvis man vil have et varieret sædskifte med dets fordele.