Nyheder

2026 – Uge 7
I den seneste tid, har vi gået og overvejet, hvordan vi kunne hæve dækningsbidraget på gården, med udgangspunkt i køerne. Vi har egentlig rigtig gode priser lige ved afregning til Danish Crown, men der er godt nok langt til prisen nede i køledisken alligevel. Så inspireret af en for mange ukendt amerikaner Joel Salatin, satte vi os ned og lavede regnestykket ift. hvad man hente, hvis man selv forestår detailsalget.
I de tidligere år, har vi jo egentlig solgt en del kød privat, men har betragtet det som en bibeskæftigelse. Det kommer vi nok til at lave om på nu, jf. nedenstående regnestykke.

Slagt ved Danish Crown:
+ Du sender bare tyren med en lastbil, og så får du en afregning.
– Du får ikke den avance, som kan opnås ved slutsalget til detailledet.

Den sidste tyr vi sendte afsted vejede 550 kg. slagtet.
550 kg. a’ 48 kr./kg = 26.400 kr. inkl. moms. lige ned i lommen, når bagsmækken på lastbilen er lukket.

Salg til detailkunder:
+ Langt højere avance.
– Logistisk bøvl + eventuel reklame for afsætning.

550 kg. a’ 95 kr./kg = 52.250 brutto.
– Vognmand: 700 kr.
– Slagt + partering: 4.500 kr.
– Transport: 300 kr.
52.250 kr. – 5.500 kr. = 46.750 kr. inkl. moms, når kødet endelig er solgt.

Summa Summarum:
Der er en ekstra nettoindtægt på 46.750 kr. – 26.400 kr. = 20.350 kr. ved selv at stå for salget. Som før benævnte Joel Salatin beskriver det: “Har du råd til at lade være“?

Ud fra det regnestykke, er vi nu gået i dialog med et rådgivningsfirma omkring, hvad man kan gøre, for at lave en gårdbutik, hvorfra vi kan sælge vores oksekød. Det tilgår der mere om.

Ligeledes ud fra regnestykket kan vi jo se, at der netto er ca. 20.350 kr. i spil pr. større dyr, til at annoncere for. Det kan man altså kommet et stykke med, så Julie har fået til opgave og finde de rette værktøjer, den dag vi ikke har kunder nok i butikken.

Ny tyr, nye bekendte, og en spændende køretur for en ko:
Siden sidst, er der også kommet en ny mand i byen. Den gamle tyr sendte vi med slet skjult glæde afsted til Danish Crown efter en lang vinter med reparation af inventar og oprydninger efterfølgende. Nu da han ikke er her mere, skal vi bruge en ny foldtyr til at sikre at flokken af køer består. Mads var så heldig at finde en lokal Limousineavler i Gjern, som havde en god 1-års foldtyr, som vi kunne købe for en ganske rimelig pris. Det var en dejlig oplevelse at komme ud blandt fagfæller, og drøfte alle glæderne ved limousinekvæg. Vi bliver som regel alle gode til at reparere inventar og rydde op efter vores foldtyre, såvel som at vi alle er gode til at hoppe over et hegn i sprint. Vi glæder os til at se mere til Ejvind mfl., nu vi har meldt os ind i Dansk Limousineforening.

På afhentningsdagen havde vi lånt en vogn af vores altid behjælpsomme nabo Arne, og derudover læsset en ko ombord, til at berolige tyren, når han skulle med hjem. Vores køer kommer ikke så meget ud, så det at suse afsted fra Vium til Gjern og tilbage igen en søndag morgen, var givetvis en spændende oplevelse. I hvert falde gjorde hun ikke noget vrøvl over at se den nye flotte fyr, og stod så pænt hele vejen hjemad.

2026 – Uge 5
Vinteren er nok på sit højeste lige nu. 2 graders frost i dagtimerne, og strid vind fra øst. Det er tid til at få ordnet alt papirarbejdet inden podesæsonen går i gang om lidt. Der skal købes grundstammer, podekviste og udstyr til podningen. Til marken skal vi nu til at købe såsæd hjem. Vi skal i år have en blanding af hhv. kløvergræs til køerne samt havre, byg og ærter på de øvrige marker. Kulden vi har lige nu er rigtig god til at nedvisne vores efterafgrøder, så nedpløjningen om 2 måneder kommer til at gå lettere.

Vi har sendt vores foldtyr til slagt, og fik 40 kr. pr. kg. slagtet for ham. Det er en ok pris, men det ville være sjovere at sælge det som hakket herhjemme til de priser folk giver ovre i køledisken. Vi går seriøst og overvejer, hvordan vi kan få et gårdsalg i gang af oksekød, men med de nuværende regler for gårdbutikker er vi nødt til at snakke med vores kolleger om, hvordan de gør det. I stalden går vi i øvrigt og venter spændt på at kælvingerne går igang. Lige nu er der stilhed før stormen, men de tromletykke køer vil forhåbentlig snart have masser af små kalve rendende rundt inde i boksen. Midt i vinterkulden er det altid rart at komme ud i den varme kostald, og se, at dyrene trives imens man lige får lidt motion med en gammeldags udmugning med greb og trillebør. Det giver varmen!

I stalden har vi fået hjælp af vores nye fodermester Trine, som kommer og fodrer og muger ud 2 gange om ugen. Efter vi har fået Oskar må vi erkende, at skal der være tid til en løbetur om aftenen, så skal der hjælp til udefra, for at få tingene til at hænge sammen. Det er skønt at se, hvordan Trine vokser med opgaven, og sørger for at passe godt på vores dyr! En af de ting, en gård som vores kan, er at aktivere lokalsamfundet omkring os, således at vi sammen bidrager til noget positivt for alle. De unge mennesker lærer et vigtigt håndværk (!), og vi får en kærkommen hånd i vintermørket, som alt i alt udmunder sig i, at vi har nogle gode tilfredse dyr, som senere kan sendes til slagt og opnå nogle af de højest mulige klassificeringer. Nok er det mere arbejdsintensivt, at drive gården på den gammeldags måde, som vi gør, men til gengæld har vi ingen gæld i nye staldanlæg.

Vi vil til enhver tid hellere investere pengene i mennesker end i beton og stål.

2025 – Uge 42
Så fik vi sået rug. Det var egentlig ikke meningen, men efter rådslagning blev vi enige om, at efterafgrøderne på ærtemarken slet ikke var kommet optimalt. For at få udnyttet det kvælstof ærterne har samlet op, måtte vi rykke hurtigt og få etableret rugen inden oktoberregnen for alvor satte ind. Indtil videre kommer rugen godt, så nu krydser vi fingre for en god avl.

For køernes vedkommende lakker udendørssæsonen mod enden. Det har været et godt år for dem udenfor, og alle dyr ser sunde og raske ud. Inden længe kommer den årlige overvejelse om, hvem der skal blive og hvem der skal slagtes. Som sædvanlig er det ikke en nem beslutning.
Æblerne gav ikke helt så meget som ventet i år, men vi har da fået solgt nogle af dem til lokale ciderentusiaster. Så vi klager ikke. Insekter har dog været en udfordring i nogle sorter i år.

Selvom nogle efterafgrøder er mislykkedes, er andre lykkedes over alt forventning. På havremarken ligger der nu et tykt lag cikorie og kløvergræs. Det er så flot og pænt, at vi kraftigt overvejer at udsætte såning af ærter et år, og i stedet så vårbyg i stedet. Mere herom senere.

Lige nu er Mads ved at læse bogen “Ude for Uden” af Niels Krause Kjær. Det er for os her på gården en lidt vemodig, men også bekræftende læsning om tiden der var engang, og som stadig er her i det små. Vi kommer naturligvis ikke tilbage til fordums landbosamfund, men for os, er det stadig en gave, at vi hver dag kan give lidt af dét, som vores liv indeholder, videre til vores børn og andre som måtte høre/læse med. Så længe nogen fortsat vil lære deres børn, hvordan man lægger en grime på en ko, pløjer lige, kalker, kløver brænde, bakker med en vogn, skifter olie, laver hø mm., så forsvinder kulturen ikke.

2025 – Uge 36
Så kom høsten i hus, og det er gået over alt forventning. Vi var meget skeptiske overfor hvad vi måtte få hjem af udbytte i særligt havren. Ærterne var vi lidt mere sikre på, men der blev stadig bidt negle, da mejetærskeren satte skærebordet i afgrøderne. Resultatet blev følgende:
– Ærterne: 200 hkg. på 5 ha = 40 hkg. pr. ha.
– Havren: 150 hkg. på 5 ha. = 30 hkg. pr. ha.
Da havren ikke var gødet, var det langt over forventningen. Så der var grund til fejring!

Med efterafgrøderne var det lige modsat.
Hvor havren havde et mindre udbytte, stod den undersåede cikorie og kløver til gengæld enormt godt.
I ærterne fik vi nogle gevaldige lektioner i, hvor vanskeligt ærtehalm kan være at behandle, selv når det er blevet snittet. Vi måtte fræse og tromle inden vi overhovedet kunne så, og selv da slæbte det. Til næste år tager vi Mads’ morfars tip om at skrælpløje uden forplove i brug, og får det halm vendt ordentligt ned..

2025 – Uge 27
Tørke til trods, så får vi foder nok til vinteren. Det er mange uger siden sidst, men det skyldes primært travlhed i marken. Vi har nu bjerget 45 baller græsensilage af forventeligt høj kvalitet, og 15 baller af det bedste hø, vi endnu har prøvet, imens vi har haft Hagelsgaard. Vi er endnu ikke i mål med foder, men det kommer vi om nogle uger, når vi laver helsæd af vores byg, og eventuelt tager et slet græsensilage mere.

Herudover går det lige så godt med vores ærter, som det går sløjt med vores havre. Ærterne bærer tilsyneladende rigtig fint, men havren kommer formentlig kun til at give 15 hkg. pr. ha. Til gengæld bør ærterne ligge på de 35 hkg. Igen tilskriver vi primært problemet til det meget tørre vejr. Men såfremt vi får det høstet rimeligt, så skal det nok gå i ca. 0 ved årets udgang, som planlagt.

Solveig og Leif (Julies far og mor) er igang med at eksperimentere med skovlandbrug i vores ældste æbleplantage, og det ser alt sammen meget lovende ud! Kartoflerne, som nu står imellem æbletræerne lader til at trives, og lader sig ikke påvirke af træernes nærhed. Herudover står træerne i marken også godt, når man ser bort fra hhv. harer og mosegrises hærgen her og dér.

Sidst men ikke mindst, har vi netop aflagt skatteregnskab, og i år har vi for første gang afleveret et positivt regnskab efter renter og afdrag! Det kan altsammen tilskrives planteskolen, der landede et solidt overskud sidste år. Dette kan kun lade sig gøre, takket være vores gode medarbejdere Ditte og Trine, og den store støtte fra familien, når Alma og Oskar skal passes i de travle perioder. Tak for det!

2025 – Uge 21
Tørke, køb af “ny” traktor og salg af køer. Nu er der heldigvis sat regn på vejrudsigten, men solen og det varme forår er efterhånden ved at blive en bekymring på Hagelsgaard. Efter gennemgang med Mads’ far, er vi enige om, at der ikke er sket nogen tørkeskade på korn og ærter endnu, men at det begynder at trænge til vand. Heldigvis er vores jord af en god beskaffenhed, som holder godt på fugten. Især de steder hvor vi har haft meget kløvergræs, kan man godt se effekten. De øvrige steder holdes oppe af det høje lerindhold i jorden.
Græsset til køerne er mere kritisk nu. Væksten begynder at gå i stå, og græsset sætter frø for tidligt. Lige nu venter vi lige og ser hvad den kommende uge bringer af regn, men herefter skal vi have det klippet af til ensilage. Engen er slet ikke, hvor den burde være, men græsset her, kan vi formentlig hente senere på året så. Det ville blot være dejligt at kunne bjerge det som hø.

Når der ikke er nok græs, så må man glæde sig over de skyhøje noteringer på kvæg lige nu. Det har gjort, at vi har kunnet afsættet nogle af vores køer til en kollega fra Simmelkær. Det varmede godt på kistebunden, samtidig med at vi nu nok skal komme igennem vinteren, med det foder markerne giver.

Som den store nyhed, har vi købt en “ny” traktor. En 82 hestes Case IH 844XL fra 1986. Maskinen er den samme, som var på ejendommen, inden vi fik vores Deutz 5080D.
Det har været en svær beslutning, at tage så stor andel af vores driftsoverskud ud til dette, men beslutningen har været rigtig. Dette ud fra nogle observationer vi har gjort om Deutzen i foråret, hvor den har været på hårdt arbejde. Når Deutzen skal arbejde hårdt i vores forpagtede jord, kan man godt mærke, at det den primært er bygget til lettere opgaver. Motoren kører såmænd fint nok, men gearkasse og lift har ikke lydt, som om det var noget, man skulle gøre i tusindvis af timer.

Så nu har vi købt en arbejdshest, der jf. Mads ikke skal lave andet end det hårde markarbejde, således at Deutzen kan gøre det dén er bedst til. Valget har hele tiden bevæget sig omkring en traktor fra 80erne, ud fra ønsket om at få en driftssikker, stærk og økonomisk traktor til rimelig penge, og her er der ikke meget, som slår Case IH 844 XL.

Den “nye” traktor på gården. 82 heste fra dengang mor og far var drenge.

Deutzen er nu sikret imod stenslag, som tidligere har kostet 7.500 kr. ex. moms. Klar til græsarbejde!

2025 – Uge 18
Så kom køerne ud, og vi går den rolige tid i møde her på Hagelsgaard. Der mangler blot at blive muget ud i stalden og gjort rent, så siger vi endeligt farvel og tak til vinteren og goddag til udelivet for alvor.

Den rolige tid er altid tidspunktet for overvejelser om hvordan det går på Hagelsgaard, og hvordan vi kan gøre tingene bedre.
– Og definitionen af “Bedre” her på gården? Det er meget enkelt. Det er et endnu mere positivt skatteregnskab. Når det kommer til at drive en gård, er det et punkt, som vi ikke går på kompromis med. Idealer må ikke konflikte hermed, da vi så ellers ville være bedre stillet med bare at slagte køerne, forpagte jorden ud, lukke planteskolen og ligge i hængekøjen. Med andre ord, så arbejder vi ikke gratis eller for idealer, som ingen andre reelt sætter pris på, når det kommer til stykket.

Nogle ting går godt, og skal bare gøres bedre. Andre ting går OK, men kunne godt trænge til forbedring.

Går godt:

Planteskolen har leveret det til dato største resultat, med en nettoprofit langt over det forrige år. Vi har gode dygtige medarbejdere, som i princippet kan drive hele produktionsapparatet. Vi skal blive bedre til:

• Lagerstyring: Nu har vi introduceret et sindrigt system, hvor kontrol imellem rækkerne kører på hhv. navngivning af træerne, markeringspæl med sortsnavn, forskellige farver imellem sorterne og sågar entydig nummerering af hver enkelt træ. NU skulle Mads gerne være færdig med at bruge mere tid på identificere træerne i vinterkulden end på at grave træerne op. Med det nye system, skulle Mads gerne kunne lægge en ordre til vores ungarbejdere, som derefter kan gå op og grave træerne op, uden at Mads skal gå rundt med lommelampe om aftenen herefter.
• Mosegrise. Der pågår en systematisk udryddelseskrig imod disse, som vi forventer at vinde.
• Afsætning: Det største smertensbarn. Vi må desværre konstatere, at ca. 900 cidertræer ikke var salgbare i år eller sidste år, så disse destrueres inden længe. Til gengæld er alt i de mest kendte sorter for længst udsolgt. Lige nu er det største spørgsmål, hvordan vi kommer yderligere ud til de kunder vi skal have, samtidig med at vi får håndteret selve salgsarbejdet på en effektiv måde, således at Mads ikke skal bruge så mange timer herpå.
  • Fremadrettet laver vi kun få cidertræer uden bestilling herpå.
  • Til gengæld har vi produceret langt flere af de kendte sorter til denne sæson.
  • Salgsstrategien skal Julie og Mads have gennemgået og optimeret inden næste sæson. En af overvejelserne er, hvordan vi kan bruge vores medarbejdere i dette arbejde.
    

Træerne kommer godt fra start i planteskolen.

Kornavlen gav sidste år et flot resultat, og den nuværende sæson ser ud til at pege samme retning. Gode priser og lave udgifter til maskiner mv. gør at vi, når arbejdet gøres op, forhåbentlig kan se frem til et fint resultat.

• Afsætning: Kan vi få mere for kornet? Dette skal Mads have undersøgt ift. aftagere.
• Markarbejdet: Som nævnt i uge 16, så er der punkter, hvor vi i år er blevet klogere. Dertil kommer udgifter til høst og tørring, som måske kan minimeres.
• Hjælp fra ungarbejderne. I år har vi ikke benyttet os ret meget af dette, og Mads overvejer, hvordan vi kan inddrage dem noget mere. Det er altid vanskeligt pga. sikkerheden omkring arbejdet med traktorer, som vi tager yderst seriøst her på gården.

Oskar inspicerer om havre og udlæg kommer godt nok frem.

Går OK, men kunne godt trænge til forbedring:

Køerne. De kære køer giver fortsat kun et beskedent overskud, når man sammenligner med arbejdsindsatsen. Havde det ikke været for deres sekundære værdi ift. afgræsning af kløvergræs såvel som den enorme menneskelige værdi de repræsenterer (Se 2025 – uge 16 og billedet herunder), så ville deres dage på Hagelsgaard være talte.

• Afsætning ved stalddørssalg. Dette giver fortsat ikke bedre afregning end direkte afsætning til slagteriet. Og dertil skal lægges en hel dag, som bruges på afhentning mv. Det er dejligt at have vores trofast kunder, som sætter pris på kvaliteten. Men vi overvejer om prisen er høj nok ift. arbejdet der er hermed. Prisen bliver sandsynligvis hævet igen, primært for at tage hensyn til den tid, vi bruger herpå.
• Døde kalve og manglende befrugtning. For indeværende mangler vi fortsat tre kalve ift. hvad vi havde regnet med. 1 kalv døde i foråret grundet en menneskelig fejl, og to kvier er formentlig ikke drægtige. Den lave drægtighed vil vi løse ved at bruge flere penge på en mere “moden” tyr, som ikke skal bruge en sæson på lære håndværket. Tabet ved de manglende kalve kunne let opvejes ved denne tyr.
• Generelt lavt bytteforhold. Uanset hvordan man vender og drejer det, så giver den nuværende model ikke ret stort udbytte for det økologiske højkvalitetskød vi producerer. Dette medfører, at der er lange udsigter til at køerne vil kunne finansiere en ny stald, endsige et nyt tag på den eksisterende. Dette betales primært at planteskolen lige nu. Enten skal vi finde nogle bedre afsætningsmuligheder, eller minimere udgifterne til produktionen. Begge dele kigger vi kontinuerligt på, men indtil vi finder løsningen herpå, er det urealistisk at udvide produktionen til mere end hvad det eksisterende staldanlæg kan bære. Desværre. Return to Scale eksisterer ikke, når man tager højde for staldbyggeri.

Alle nyder, at køerne er kommet ud.