2025 – Uge 10:
Så kom sæsonen virkelig igang. I den forgange uge har vi (tak Svigerfar Leif!) pløjet de fleste af markerne til forårsafgrøderne og er nu i fuld gang med såningen. Vejret er mildest talt med os idag, med “højt vejr” som Mads’ gamle lærermester Knud siger, når solen skinner, og der er tørring i luften. Vi har prioriteret at få sået ærterne så hurtigt som muligt, for at drage nytte af deres mulighed for at spire i den stadigt kolde jord. Herefter står den på såning af havre med udlæg af efterafgrøder, og til sidst vårbyg med kløvergræsudlæg hjemme ved vores egen ejendom.
Derudover har vi nu lavet de første 1.100 træer i planteskolen, og satte ny rekord med 507 producerede træer på én dag.
Første træk i det nyforpagtede jord. En lidt speciel følelse at tage hul på.
Så bliver der sået ærter, og det kører bare! Utroligt hvad den lille traktor med 75 hk. kan klare.
2025 – Uge 7:
Det er stilhed før sæsonen går i gang for alvor. Der har været tid til at lave markplanen endelig færdig, nu med den ekstra jord, vi har forpagtet inde ved Vium. Alt såsæd er bestilt, inkl. en masse efterafgrøder, som vi i år forsøger at underså, allerede i foråret efter god vejledning fra Innovationscentret for Økologisk Landsbrugs anbefalinger på deres hjemmeside. Så i år kommer der eksotiske ting i vores marker som cikorie, Alm. Katost, honningurt, kællingetand og rajsvingel. Altsammen skal give vores jord bedre forudsætninger for at klare klimaforandringerne, såvel som holde på de næringsstoffer, vi som økologer så dårligt kan tåle at miste!
Vores overvejelser omkring efterafgrøderne bunder i, at vi gerne vil:
1) Rode så lidt i jorden som muligt. Jo mindre vi roder, jo mere ro får særligt svampe og regnorme, som bidrager til jordens frugtbarhed, sammen med bakterier (Der er lidt mere ligeglade med jordbearbejdning). Vi pløjer stadig, og bliver ved med dét af hensyn til ukrudtet, men hvis vi kan undgå at køre ud i marken to gange på en sæson, så gør vi dét.
2) Fiksere så mange af næringsstofferne i jorden som muligt til næste år, og også gerne servere dem så let som muligt for de kommende afgrøder. Det gør man bedst med efterafgrøder, som suger alt næringen til sig i efteråret, hvorefter det hele ligger klar i jordens øverste lag. Derfor har vi også prøvet at finde nogle efterafgrøder, som får dybe rødder, og dermed kan suge næring op længere nede.
3) Undgå kløvertræthed. Da vi har så meget kløvergræs i vores sædskifte, må vi med efterafgrøderne undgå diverse kløversorter.
4) Undgå sædskiftesygdomme ved bælgfrugter.
5) Hjælpe med at skabe luft og afvanding i jorden ved at efterlade en masse rødder, som kan blive til forrådnet plantemasse.
6) Eventuelt fiksere kvælstof fra luften, således at vi kan få så meget af dette med til året efter.
7) Give næring til insekter i perioder, hvor det mangler (Efteråret)
8) Give ukrudt konkurrence efter høst.
Havren:
Særligt i havren 5,5 ha. prøver vi noget nyt med denne blanding af efterafgrøder, der skal sås ud umiddelbart efter havren selv. Det giver mere travlhed i starten af sæsonen, men til gengæld så kan vi læne os tilbage, når der er høstet og bjerget halm. Ligeledes risikerer vi ikke, at vi ikke kan komme til at så efterafgrøder rettidigt i sensommeren.
– 10 kg. Alm. Kællingetand. (Kvælstoffikserende, som breder sig over et stort areal)
– 4 kg. Alm Katost. (Kraftigt forgrenet pælerod, som giver et dybt og tæt rodsystem.)
– 20 kg. Cikorie. (Dybdegående rødder, som både lagrer masser af næringsstoffer, såvel som løsner komprimeret jord)
– 30 kg. Rajsvingel. (Den store næringsstofsuger. Denne skal gerne stå for hoveddelen af kvælstoffikseringen)
– 4 kg. Honningurt. (Danner masser af plantemasse, og insekterne er glade for den)
Ærterne:
I ærterne er vi lidt mere traditionelle, med en blanding, som sås ud efter høst. Vigtigt er dog, at det bliver udsået i ordentlig tid, så vi fanger alt det fine kvælstof fra ærterne rettidigt.
– 30 kg. Olieræddiker og 20 kg. Gul Sennep. (Hvis de kommer rigtigt igang, så suges der masser af næringsstoffer til det kommende år, såvel som at ukrudtet bliver holdt nede.)
– 4 kg. Honningurt. (Danner masser af plantemasse, og insekterne er glade for den)
Herunder hvordan efterafgrøder ser ud på Hagelsgaard, når det er rigtig fint.
Her fra i år. Det groede ikke helt så meget som ovenfor, primært fordi vi først fik sået d. 3. september sidste år. Men lidt er der da til næste års vårbyg.
Herunder noget af vores forpagtede engareal. Det står som sædvanligt halvvejs under vand på denne tid af året, men til sommer håber vi igen på at kunne høste en masse højkvalitetshø til vores køer. Det er både godt for biodiversiteten og klimaet at kunne høste foder på de skønne arealer år efter år.
Herunder Julie og Alma ved Gravhøjen, og stuehuset i baggrunden. Stilletid i mark og stald er lig med familietid her på Hagelsgaard
Herunder markplanen, og mulighed for at downloade den, hvis man har interesse i at se, hvad vi skal dyrke. Som det fremgår, er der rigtig rigtig meget græs hvert år. Dette var faktisk ikke planen, men med en økologisk bedrift er det faktisk vanskeligt at undgå græs i mindst 1/3 af omdriften, hvis man vil have et varieret sædskifte med dets fordele.